Målmandstræning

Målmandstræning

Kim Johannesen og Poul Buus (målmandstræner for AaB's superligahold) står for målmandstræningen på AaB's Talentskole for U10 - til U13 spillere.

Kim Johannesen ringer og aftaler forløbet direkte med den enkelte målmand/forældre. Målmandstræningen vil foregå ude på AaB's anlæg, og derfor skal målmændene ikke træne med de øvrige markspillere til den normale talentskole-træning.

Efter to træninger er der nogle målmænd, som får besked på, at målmandstræningen stopper i denne omgang. Han skal herefter IKKE tilbage til den almindelige talentskoletræning. Dog kan han blive indstillet til målmandstræning igen på et senere tidspunkt, hvis hans kluber mener, at han har udviklet sig positivt.

Klubberne indstiller selv deres målmænd direkte til talentkoordinatoren med navn, fødselsdato, telefonnummer og klub, og hver målmand bliver lovet minimum to træninger. Kim kontakter som tidligere nævnt selv målmandens forældre og aftaler mødetiden. Hvis målmanden IKKE skal fortsætte efter to eller flere gange, giver han selv målmanden eller dennes forældre besked. Kim orienterer herefter talentkoordinatoren, som efterfølgende orienterer spillerens klub.

Hvis man har spørgsmål til målmandstræningen på AaB's Talentskole, kan man skrive en mail til Kim Johannesen kimjohannesen9220@hotmail.com

Venlig hilsen
Jacob Larsen
jal@aab-as.dk

 


AaB Talent
Hornevej 2
9220 Aalborg Øst

Tilmeld dig nyhedsbrevet